Har du overset en perle?
Kender vi kysten ud og ind? Ja, det gør vi.
Husker vi at sætte pris på at bruge vores lokalområde? Ja, det gør vi bestemt også!
Derfor vil vi rigtig gerne fortælle jer om en urbanisation, som har rigtig meget at byde på, nemlig Cerros del Aguila.
Beliggende ca. 7 minutters kørsel fra Fuengirola centrum er den tæt nok på byen til, at man lige kan gå tur på strandpromenaden, men også langt nok væk til, at man kan nyde de rolige omgivelser og fuglenes kvidren. Der er nem adgang til motorvejen med ca. 25 -30 minutters kørsel til lufthavnen, og selvfølgelig også mulighed for offentlig transport!
Urbanisationen er ældre, men smuk, charmerende og vedligeholdt. Udover vores kontor, er der to hyggelige cafeer, en restaurant med udsigt over den store fælles have med pool og tennisbane, et minimarked, samt en vagt/nattevagt.
Underholdning i corona tider?
Bor man i Cerros del Aguila, er der rigtig mange udendørs muligheder!
Man har campoen næsten lige i baghaven. Her finder man nemt cykelstier, vandreruter, motocrossruter og mulighed for at nyde naturen.
Vi skal selvfølgelig ikke glemme at nævne GOLF, for ja, golf er der også masser af, både områdets egen bane – Cerrado de Aguila Golf, og desuden nem adgang til El Chaparral Golf, Mijas Golf og Santana Golf.
Derudover hører der et fint klubhus til Cerros området, hvor der både er frisør, en god restaurant, og et splinternyt træningscenter.
Til sidst skal vi ikke glemme at nævne de mange rideskoler, som også findes i området. Der er nemlig super gode muligheder for smukke rideture både i gaderne, langs floderne og på landet.
NY PARK PÅ 350.000m2
Et stort plus ikke bare som bolig ejer/lejer, men også som potentielle investorer i vores hyggelige urbanisation, er at Mijas kommune har tildelt et stort stykke jord for foden af urbanisationen, til at bygge provinsens (Malaga) største park.
Ejendomsmægler Peter Kaarsberg siger at ”parken er et godt nyt tiltag med natur og rekreative muligheder, som helt sikkert vil have en positiv indflydelse på ejendomsmarkedet her i området.”
Parken, som Mijas kommune mener er en af deres vigtigste projekter i længere tid, vil blive større end ”Paloma Park” i Benalmádena. Der er afsat 20 millioner euro til den nye park, som de regner med, vil blive klar i 2023.
EN HJÆLPENDE HÅND
I månederne efter at Covid-19 satte sine spor på verden og indførte forbud mod at rejse, har vi sat stort fokus på at tilbyde vores kunder hjælp med bolig eftersyn i deres ejendomme. Det er en service vi tager meget seriøst og sætter en del tid af til.
Dette er også en service vore kunder i Cerros del Aguila benytter og det er selvfølgelig en kæmpe fordel at vi har vores kontor ”lige rundt om hjørnet”, og derfor tit også lige kører forbi på vej ind eller ud af området.
Som regel besøger vi boligen 1 til 2 gange om måneden. Her tømmer vi postkasse, skyller ud i afløb for at fylde vandlåse, tjekker at vinduer/døre er lukket og aflåst, samt sender dig en lille opdatering efter hvert besøg. Skulle der ønskes andet, kan det arrangeres. Vi har mange spændende og dejlige boliger til salg både villaer, lejligheder og grunde. Vi står til rådighed med fremvisning og god service.